Vil du have løst en udfordring
Den digitale udvikling går stærkt, og det skaber både muligheder, udfordringer og faldgruber for virksomheders drift og konkurrenceevne. Som en European Digital Innovation Hub har TechCircle har til formål at gøre digitale teknologier tilgængelige for særligt SMV’er og bidrage til, at digitale løsninger kan være med til at løse og afhjælpe udfordringer.
Vi tilbyder i TechCircle en række initiativer, som kan hjælpe virksomheder ved individuel vejledning, specialist kurser og adgang til testfaciliteter - test before invest.
Læs mere om de enkelte initiativer nedenfor
Individuel vejledning
Erhvervshus Midtjyllands virksomhedskonsulenter kan give gratis og uvildig sparring til SMV’er om drift og udvikling af deres virksomhed herunder om digitalisering og grøn omstilling. Konsulenterne kan vejlede på flere områder:
- Er din virksomhed klædt på til at automatisere?
- Hvordan kommer man bedst i gang med digitalisering?
- Har din virksomhed ambitioner om at investere i ny teknologi og vil gerne vide, hvor der skal sættes ind?
- Hvordan skaber man bedst værdi med ny teknologi?
Specialistkurser
Kurserne skræddersyes indenfor forskellige emner fx datahåndtering, digitalisering til cirkulær økonomi, digital innovation og udnyttelse af teknologi til forretningsudvikling. Det sker gennem en række sessioner af op til 40 timers varighed, hvor medarbejderne tilegner sig ny, digital viden og værktøjer, som gør dem i stand til at udnytte digitale muligheder i deres organisation. Som kursist skal man forvente en del ”hjemmearbejde” i den organisation, man kommer fra.
Aarhus Universitet står for denne aktivitet i TechCircle og trækker på viden fra den øvrige partnerkreds.
Kontakt Jesper Askov, projektleder TechCircle/Aarhus Universitet for at høre mere omkring mulighederne for at få adgang til specialistviden.
Hackatons
Står du som virksomhed overfor en udfordring, kan du udnytte den digitale og teknologiske viden, som findes blandt studerende i uddannelses- og forskningsmiljøet i Midtjylland. TechCircle kan lave et hackaton, hvor studerende byder ind med løsninger, analyser, protyper og nye perspektiver på netop den udfordring, som din virksomhed står overfor.
Kontakt Morten Falbe-Hansen, Projektleder TechCircle/Aarhus Kommune for yderligere informationer om mulighederne i Hackatons.