3 uundgåelige cybertrusler – og hvordan din virksomhed tackler dem
Dyk ned i de mest kritiske cybertrusler og få indblik i, hvordan din virksomhed kan styrke jeres digitale forsvar. Lær om implementering af sikkerhedsforanstaltninger og hvordan man skaber en god cybersikkerhedskultur.
Aktuelle trusler og åbne digitale motorveje
Når din virksomhed kører på højtryk med nye teknologier for at booste produktiviteten, er det uundgåeligt, at mængden af data, der deles, stiger. Desværre åbner denne digitale motorvej også op for cyberkriminelle, der sniger sig ind og truer både din virksomhed og dens kunder.
På dette webinar vil Simon Holst Tøgersen fra PwC give et indblik i de nyeste trusler inden for cybersikkerhed og vise, hvordan det påvirker SMV'er både nu og i fremtiden. Simon vil også tage os med på en rejse gennem virkelige eksempler fra danske virksomheder, hvor PwC har været med til at bekæmpe cyberangreb og rydde op bagefter. Han vil give konkrete råd om, hvordan du kan opbygge en sikker digital kultur, der kombinerer det menneskelige og det teknologiske i en stadig mere kompleks digital verden.
Dette webinar vil ikke blot kaste lys over de aktuelle trusler, det vil også ruste din virksomhed med værdifulde indsigter og redskaber til at styrke dit digitale forsvar og bygge en cybersikkerhedsinfrastruktur, der holder. Du bliver ikke kun klogere på, hvordan du ruster din egen virksomhed, men også hvordan du beskytter den værdikæde, du er en del af.
På webinaret kommer vi omkring
Hvorfor er cybersikkerhed så vigtigt for SMV'er, og hvordan kan I begynde at tage det seriøst?
De mest kritiske trusler i cyberspace og hvilke sårbarheder, SMV'er typisk står over for.
Hvordan kan I implementere de mest grundlæggende sikkerhedsforanstaltninger som opdateringer, adgangskontrol og backup? Vi giver jer en håndsrækning til at komme i gang og viser jer, hvordan I kan skabe en kultur for cybersikkerhed i jeres virksomhed, hvor medarbejderne er jeres stærkeste forsvarslinje.
Hvem kan deltage?
Webinaret henvender sig primært til små og mellemstore danske virksomheder med 3 - 100 ansatte. Det er særligt relevant for virksomheder inden for områder såsom produktion, håndværk og transport. Webinaret gør dig klogere på, hvordan du kan styrke din egen virksomhed samt beskytte den værdikæde, du er en del af.
Denne aktivitet er en del af projektet Styrket Cybersikkerhed for SMV'er, som er støttet af Industriens Fond. Målgruppen er små og mellemstore fremstillingsvirksomheder samt virksomheder, der indgår i deres værdikæder herunder grossister og håndværkervirksomheder.
Oversigt
- 15. aug. 2024
- 09.00 -10.00
- Online
- Gratis, tilmeldingsfrist 13. august 2024