Gå til hovedindhold

Gå sikker på juleferie – Beskyt din virksomhed mod hackere i højtiden

For hackere er julen højsæson for angreb. Lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed, inden I går på juleferie.

December nærmer sig, og julefreden begynder at indfinde sig... eller gør den?

For hackere er julen højsæson for angreb på sociale medier og med at udgive sig for at være pakkepostfirmaer.

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed, inden I går på juleferie. 

Du får praktiske råd til at opsætte sikkerhedsløsninger, der kan advare dig, hvis noget går galt, samt tips til, hvad dine medarbejdere skal være særligt opmærksomme på i denne tid.

Vi ser også tilbage på året der gik, og gennemgår de vigtigste cybersikkerhedshændelser og læringer fra 2024. 

Til sidst kigger vi frem mod 2025 og diskuterer, hvilke nye cybertrusler og udfordringer, der vil forme kampen mod hackerne i det kommende år.

Deltag og få svar på:

  • Hvilke sikkerhedsløsninger skal du have på plads inden juleferien?
  • Hvad skal dine medarbejdere være ekstra opmærksomme på i juletiden?
  • Hvilke cybertrusler har præget 2024, og hvad kan vi lære af dem?
  • Hvilke udfordringer kan vi forvente i 2025, og hvordan kan du forberede dig?

Hvem kan deltage?

Webinaret er relevant for virksomhedsejere, IT-ansvarlige og ledere i mindre eller mellemstore virksomheder, der ønsker at få de sidste tips til, hvordan de kan gå sikre på juleferie.

Webinaret er særligt relevant for virksomheder inden for områder såsom produktion, håndværk og transport. 

Webinaret er en del af projektet Styrket Cybersikkerhed for SMV'er, som er støttet af Industriens fond og indgår aktivt i samarbejde med TechCircle.

Sidst opdateret: 8. oktober 2024