Gå til hovedindhold

Netværk om AI's anvendelse og potentiale i SMV'ere

Er du nysgerrig på kunstig intelligens? Og vil du gerne vide endnu mere om AI's potentiale og muligheder og samtidig lære, hvordan du kan bruge relevante AI-værktøjer i din hverdag? Så deltag i vores nye faglige AI-netværksgruppe.

En mand forklarer noget for et par tilhørere

Møderne vil give dig en dybere forståelse for AIs potentiale og anvendelse i din virksomhed og arbejdsgange. Der tages udgangspunkt i de deltagende virksomheder og deres behov, og hvad det potentielt kan betyde for den enkelte virksomhed at sætte fokus på AI.

Forløbet bliver en kombination mellem oplæg og workshops, hvor der sparres, deles viden og udveksles erfaringer, og hvor der kan trænes i specifikke værktøjer, hvor deltagerne får erfaringer med brug af konkrete værktøjer.

Forventet indhold:

  • Indblik i nye teknologier og seneste tendenser inden for generativ AI, herunder værktøjer som ChatGPT og Copilot mfl.
  • Viden om, hvordan AI kan anvendes ift. processer og optimering, og hvordan der skabes værdi.
  • En bedre (forretnings)forståelse for AI's potentiale og anvendelse.
  • Etiske problemstillinger og det juridiske regelsæt.

Målgruppe:

Forløbet er for dig, som har let kendskab til AI og er interesseret i, hvordan man kan se muligheder og forretningsudvikle med nye teknologier. Og samtidig gerne vil have indblik i konkrete værktøjer.

Forløbet er for medarbejdere i små og mellemstore virksomheder (SMV) i hele region Midtjylland.

Første møde:

På det første møde i netværksgruppen kan du møde Jakob Lemming, leder af Digital Transformation Lab, Aarhus Universitet og Jesper Askov, Business Development Manager og Projektleder, Aarhus Universitet. Jakob og Jesper vil give dig et indblik i nuværende og kommende teknologier, der vil ændre på din virksomheds drift og forretning. Du får også en introduktion til Kunstig Intelligens og Machine Learning.

På første mødegang vil deltagerne også lære hinanden og deres virksomheder bedre at kende, samtidig med, at vi sammen sætter de fremtidige rammer for netværkets arbejde med AI.

Format:

  • 1. møde er den 6. marts kl. 9.00-12.00 på INCUBA, Katrinebjerg
  • 2. møde er den 10. april kl. 9.00-12.00 i Aarhus, tba
  • Der afholdes 4 fysiske møder i Aarhus à ca. 3 timer i 1. og 2. kvartal.
  • Der vil være omkring 20 deltagere i netværket.
  • Inden opstart vil der være et kort individuelt møde, hvor der gennemføres et digitaliseringstjek.

 

Tilmeldingsfrist er overskredet

Tilmelding gælder hele sæsonen à 4 møder. Mødedatoer for resten af forløbet opdateres snarest.

Innovationsgruppen er udviklet i et samarbejde mellem TechCircle, DigitalLead, Erhvervshus Midtjylland og Aarhus Universitet.

Sidst opdateret: 28. februar 2024