Digital borgerservice for unge
Hvordan kan en teknologisk løsning, som tilpasser sig den enkelte aldersgruppe, understøtte de 13-18 åriges møde med offentlige myndigheder på en inkluderende måde?
Ansøgningsfristen til at byde ind på dette er nu ovre og vi går i gang med udvælgelsesprocessen. Læs mere om udfordringen herunder.
Mange unge mennesker har forskellige udfordringer i kommunikationen med offentlige myndigheder. Det kan være udsatte unge, som i forvejen kæmper med forskellige udfordringer, men det kan også være den 13-årige, som har fået sit første fritidsjob og skal finde ud af, hvordan skat, MitID og andre offentlige løsninger fungerer.
Aarhus søger derfor en løsning der kan levere borgerservice for børn og gøre kommunes information til unge, deres forældre, pædagoger, lærere eller andre omsorgspersoner, lettere tilgængeligt, mere forståeligt og personligt. Løsningen skal give de unge en guidet oplevelse segmenteret på alder og tage højde for sproglige og kulturelle versioner. Her kan der være muligheder for at bruge machine learning eller anden type AI.
Så dels er der et praktisk behov for at sætte fokus på en aldersgruppe, som nemt bliver kategoriseret som ‘digital indfødte’, men som faktisk kan have konkrete praktiske udfordringer med at finde ud af, hvordan de skal kommunikere og bruge de offentlige myndigheder – dels er der den samfundsmæssige udfordring, at jo færre der har et forhold til - og kender til - de opgaver offentlige myndigheder løser, kan udfordre forståelsen af, hvordan det danske samfund er opbygget og dermed også udfordre sammenhængskraften I samfundet.
Forløbet - hvis man går videre - udløser et EU-tilskud på 12.500 euro.
Challengeforløbet
- 01 Open Call
Send dit bud på en mulig løsning i perioden 10. september – 31. oktober når vi holder open call. - 02 Udvælgelse
I løbet af november vil en jury udvælge løsninger, der bedst matcher byens behov. - 03 Pilotfase
Pilotfasen løber fra 6. dec. 2024 til slut maj 2025 og er din chance for at eksperimentere og samskabe med Aarhus Kommune. - 04 Præsentation
Dit arbejde vil ikke gå ubemærket hen, når vi afslutter udfordringen og lader dig præsentere din løsning.
Ansøgningen foregår gennem Communicity-netværket, som er et transformerende borgercentreret projekt støttet af den Europæiske Union under Horizon Europe Programmet.
Projektet skal igangsætte 100 piloter der er adresseret mod de europæiske byer og samfunds behov, projekterne skal være basseret på co-creation og co-learnings processer. Communicity bygger på anerkendte europæiske og nationale innovationsprogrammer, metoder, living-labs og platforme.
Har du spørgsmål?
Enten til challengen eller ansøgningsprocessen så kontakt os:
aarhuscitylab@aarhus.dk