Gå til sidens indhold

Indhold er hentet

Indhold er hentet

Aarhus Universitet

Aarhus Universitet bidrager til TechCircle gennem Institut for Elektro- og Computerteknologi (ECE) med stærke forskningskompetencer, avancerede faciliteter og tæt samarbejde med virksomheder om at omsætte teknologi og forskning til konkrete løsninger.

Indhold er hentet

Som partner i TechCircle bringer Aarhus Universitet gennem Institut for Elektro- og Computerteknologi (ECE) en stærk kombination af dyb faglig ekspertise, avanceret træningskapacitet og højt specialiserede kompetencer ind i TechCircle. Vi stiller samtidig moderne test- og laboratoriefaciliteter til rådighed – både fysisk og virtuelt – og arbejder målrettet for at omsætte forskning til konkrete løsninger i tæt samarbejde med virksomheder.

Vores ambition er at indgå i ambitiøse og værdiskabende partnerskaber, herunder projekter i Innobooster- og Grand Solutions-programmerne, hvor vi sammen med virksomheder udvikler løsninger på komplekse teknologiske udfordringer.

ECE er Aarhus Universitets eneste repræsentation i TechCircle – og fungerer samtidig som en strategisk indgang til hele universitetet. Gennem ECE får virksomheder ikke blot adgang til instituttets egne stærke forskningsmiljøer, men også til relevante kompetencer på tværs af Aarhus Universitet, når behovet opstår.

ECE arbejder i krydsfeltet mellem elektroteknik og computerteknologi – to centrale discipliner i udviklingen af det moderne, digitaliserede samfund. Instituttets aktiviteter spænder bredt over blandt andet kommunikation og netværk, styring og automatisering, fotonik, signalbehandling, software og IT-systemer, robotteknologi, medicinsk og sundhedsteknologi, energiteknologi samt akustik og lyd.

Med en stærk tradition for samarbejde med både private og offentlige aktører har ECE en dokumenteret evne til at omsætte forskning til anvendelige løsninger – og til at skabe reel værdi i praksis.