Gå til sidens indhold

Indhold er hentet

Indhold er hentet

VIA University College

I TechCircle vil VIA University College tilbyde en bred vifte af aktiviteter, der understøtter virksomhedernes teknologiske udvikling og kompetenceløft.

Indhold er hentet

VIA University College bidrager til TechCircle med stærke praksisnære kompetencer inden for teknologi, innovation og anvendt forskning. VIA er en af Danmarks største uddannelses- og forskningsinstitutioner og arbejder tæt sammen med virksomheder om at udvikle og teste nye teknologiske løsninger, der kan styrke både konkurrenceevne og bæredygtig omstilling.

Gennem VIAs forskningscentre og uddannelsesområder inden for teknologi og erhverv bringes specialiseret viden i spil – blandt andet inden for avanceret produktion, digitalisering, materialeteknologi og kunstig intelligens. VIA har omfattende laboratoriefaciliteter og testmiljøer, hvor virksomheder kan få adgang til teknologiske afprøvninger, prototyper og praksisnære eksperimenter, der understøtter udviklingen af nye produkter og services.

I TechCircle vil VIA tilbyde en bred vifte af aktiviteter, der understøtter virksomhedernes teknologiske udvikling og kompetenceløft. Det omfatter blandt andet specialiserede forløb som innovationsgrupper og test- og lab-aktiviteter, hvor virksomheder kan arbejde hands-on med avanceret udstyr og teknologi, samt målrettede upskill-forløb i form af webinarer, seminarer og specialistkurser. Her vil der være særligt fokus på anvendelse af avanceret teknologi – herunder AI – og på at omsætte teknologiske muligheder til konkret værdi i virksomhedernes hverdag.

Med sin stærke kobling mellem forskning, uddannelse og praksis bidrager VIA til at gøre TechCircle til et levende udviklingsmiljø, hvor virksomheder kan hente både viden og sparring samt udvikle konkrete teknologiske og bæredygtige løsninger.

Hvad kan VIA tilbyde på test&lab?

Indhold er hentet

Kontakt Tine, hvis du vil høre mere om VIA University College i TechCircle

Tine Juhl

tijw@via.dk

Tlf.: (+45) 87 55 44 33