Få AI til at skabe værdi i din virksomhed – omsæt idéer til handling
Vil du finde ud af, hvordan AI konkret kan styrke din forretning, effektivisere arbejdsgange eller frigøre tid i hverdagen? Så er dette forløb skabt til dig.
Tilmeldingsfrist
21. oktober 2026, kl. 23:59
Mødegange
4
Vokseværket
Vitavej 71
8300 Odder
Pris:
Gratis
Indhold er hentet
Sådan foregår forløbet
I dette forløb tager vi udgangspunkt i de deltagende virksomheders egne udfordringer og behov og arbejder med, hvordan AI kan skabe værdi i netop din virksomhed. Du får ikke kun inspiration, men også mulighed for selv at afprøve værktøjerne gennem praktiske hands-on workshops, hvor teori omsættes til handling.
I starten af forløbet gennemfører I en digital modenhedstest (DMA) og modtager på den baggrund en benchmarkingrapport med anbefalinger til videre udvikling. Efter forløbet hjælper vi jer gennem en 1:1-samtale med at afdække relevante finansieringsmuligheder for de initiativer, I ønsker at arbejde videre med.
Indhold er hentet
Datoer
- Modul 1: 29. oktober 2026
- Modul 2: 19. november 2026
- Modul 3: 18. januar 2027
- Modul 4: 8. februar 2027
Tidspunkt: Kl. 09.00–12.00 på alle fire datoer
Indhold er hentet
Hvad forventes der af dig?
Forløbet strækker sig over fire moduler, som afholdes på fire forskellige dage. Mellem modulerne arbejder du videre med konkrete hjemmeopgaver og problemstillinger fra din egen virksomhed, så læringen forankres direkte i din hverdag.
Samtidig får du ny viden, praktisk erfaring og et stærkt netværk med andre virksomheder, der ligesom dig ønsker at omsætte potentialet i AI til reel forretningsværdi.
Indhold er hentet
Praktisk info
- Maks. 20 deltagende virksomheder
- Der kan deltage to medarbejdere fra én virksomhed
- Medbring computer til anden og tredje gang
Indhold er hentet
Målgruppe
Forløbet er for dig, der arbejder i en lille eller mellemstor virksomhed og ønsker at blive klogere på, hvordan AI kan anvendes i praksis og skabe konkret værdi for din virksomhed.
Oversigt over forløbet
Her får du et overblik over, hvad der arbejdes med på de forskellige dage. Mellem modulerne forventes det, at du arbejder videre med konkrete hjemmeopgaver og problemstillinger fra din egen virksomhed.
Hvad skal du være opmærksom på ved forløbet?
Indhold er hentet
De minimis - det skal du vide
Dette tilbud er gratis for dig som SMV. Fordi vi er finansieret med offentlige midler, tæller din deltagelse som støtte under EU's de minimis-forordning.
For at vi kan godkende din tilmelding, skal du underskrive Erklæring om de minimis, som du modtager i en separat mail.
Underskriver du ikke erklæringen, er din tilmelding desværre ikke gyldig.
Læs mere om, hvem der kan deltage her
Læs mere om de minimis-reglen her
Indhold er hentet
Hvorfor skal I underskrive en erklæring om de minimis-støtte?
De minimis-støtte er små offentlige støttebeløb, som ikke påvirker konkurrencen på EU’s indre marked. Derfor kan de tildeles uden godkendelse fra EU-Kommissionen. En virksomhed må samlet modtage op til 300.000 EUR over en periode på tre år, og myndighederne skal sikre, at dette loft ikke overskrides.
Når I underskriver erklæringen, bekræfter I blot, hvor meget de minimis-støtte jeres virksomhed har modtaget inden for de seneste tre år. Det sikrer, at den støtte, I modtager i forbindelse med jeres aktivitet, kan tildeles korrekt og inden for reglerne.
