Dansk Mobilopvask får tjekket automatiseringsmuligheder: ”Værdien er hel åbenlys”
Kom med på besøg hos Dansk Mobil opvask og læs, hvad de fik ud af et automatiseringstjek via den digitale innovationshub TechCircle.

Når musikken spiller, solen skinner og øllet er koldt, tænker du så over hvem det er der vasker dit genbrugsglas eller kande? Måske ikke?
Men det fandt TechCircle holdet med repræsentanter fra Danmarks produktionsklynge MADE og Erhvervshus Midtjylland ud af, da de var på besøg hos Dansk Mobilopvask. Her lavede de et TechCircle CD-EDIH automatiseringstjek af virksomheden, som gør en stor del af Danmarks festivaler og events grønnere ved at "tage opvasken" bagefter.
”Vi har været rigtig tilfredse med at deltage i et automatiseringstjek under TechCircle, faciliteret af MADE. Vi fik en både kompetent og nuanceret sparring på vores egne tanker om mulighederne for at automatisere en række af vores produktionsprocesser. Nye ideer kom til og ikke mindst blev der skabt en god struktur, som er en hjælp for os i forhold til det videre arbejde,” siger Lars Brødsgaard – Direktør Dansk Mobilopvask og tilføjer:
”Der er skabt kontakt til mulige samarbejdspartnere, og vi er nu så meget på vej, at værdien af automatiseringstjekket er helt åbenlys”.
Ved automationstjekket, fik holdet en god dialog om muligheder, potentiale og udfordringer ved at automatisere, både på gulvet i produktionen, men også i maskinrummet hvor al data håndteres.
”Når vi udfører et automatiseringstjek, tager vi altid udgangspunkt i virksomhedens aktuelle situation og behov, uanset om det drejer sig om shopfloor- eller backoffice automatisering. På den måde får virksomhederne et objektivt syn på deres processer, som ikke er påvirket af tidligere interne diskussioner og beslutninger, men som udelukkende fokuserer på muligheder og potentiale set udefra,” forklarer chefkonsulent i MADE Preben Dahl Johansen.
Og værdien af tjekket er ofte hurtigt til at mærke, ligesom hos Dansk Mobilopvask.
”Vi oplever, at blot den dialog, vi har med virksomhederne, når vi gennemgår processerne, begynder at sætte tankerne i gang. Allerede ved vores opfølgning efterfølgende har virksomhederne ofte rykket sig betydeligt,” siger Preben Dahl Johansen.