Gå til hovedindhold

Fra idé til afprøvning: Vibrationssensor hjælper RUNI med at forudsige slid på kostbare maskindele

Kan man sætte en vibrationssensor til en maskine og detektere ændringer i lydniveauet og dermed lave præventivt vedligehold af en maskine?

Indhold

    Det er en udfordring, som mange virksomheder står overfor, men man er i tvivl om, hvordan man kommer i gang. 
     
    Det gjaldt også virksomheden RUNI med hovedsæde i Tarm, som har specialiseret sig i at producere industrimaskiner til komprimering af affald. Det gælder lige fra fiskekasser til plasticflasker fra sodavand til malerspande.
     
    Her var den gennemgående udfordring, at et støtteleje, som sidder midt i maskinens kerne, hvor alt plast passer igennem for at blive komprimeret, bliver udsat for slitage. Lejet sidder samtidig et sted, der er svært at inspicere, uden at man skiller maskinen ad. Virksomheden oplevede derfor, at kunderne ofte først opdagede problemet, når maskinen gik i stykker, hvilket kan resultere i reparationer, der er mange gange dyrere end de relativt lave omkostninger ved en rettidig udskiftning af komponenter.
     
    RUNI gik derfor sammen med Alexandra Instituttet for at teste om man kunne måle vibrationerne fra lejet og bruge det som indikator for slitage. Ved at sammenligne to ens maskiner, hvoraf den ene var ny og den anden var slidt, fandt de forskelle i vibrationsmønstrene, og kunne se, at den slidte maskine havde et højere lydniveau.
     
    Samarbejdet har givet virksomheden en forståelse for, hvordan man kan arbejde med præventivt vedligehold. Det handler om at skifte lejet før det går galt, så man både kan forbedre kundeoplevelsen og reducere spild, forklarer Lasse Jepsen, der er udviklingsansvarlig hos RUNI. 
     
    Næste skridt er at lave en langtidstest, hvor man måler på en maskine ude i den virkelige verden og langsomt følger sliddet.
     
    “Vi har fået støtte til projektet som et for-forprojekt, hvor vi både har lært om vibrationsmåling og fået hjælp til dataanalyse. Det var ikke kompetencer, som vi havde in-house, så derfor var vi aldrig kommet i gang, hvis vi ikke havde haft Alexandra Instituttet til at hjælpe os. Det har klart været den billigste måde for os til at teste noget nyt af, og det er blevet gjort på en kvalificeret måde og ikke bare gætværk,” forklarer Lasse Jepsen.
     
    Udover økonomiske fordele, har projektet også et vigtigt bæredygtighedsperspektiv.
     
    “Det er klart, at hvis du skal udskifte både leje og den snegl, der komprimerer plastikken, hvert tredje år, er det langt mindre bæredygtigt, end hvis du kan nøjes med at skifte lejet. Det indblik og dataopsamling fra sensorerne, som vi har fået i testforløbet, kan være med til at forlænge en maskines levetid og dermed mindske CO2-aftrykket,” forklarer han.
     
    Det behøver ikke kræve et stort setup at få trykprøvet en idé, siger Jakob Fredslund, Senior Solution Architect hos Alexandra Instituttet:

    “Det er en situation som mange industrivirksomheder står i, hvor de har fået en god idé til, hvordan de kan arbejde mere datadrevet og dermed være på forkant med vedligehold. Men man er typisk i tvivl om, hvordan man kommer i gang. Det er noget af det, vi kan hjælpe med, og det foregår ved, at vi besøger virksomheden og sætter os grundigt ind i problemstillingen. Ud fra det, så bygger vi en sensor-løsning op, der kan opsamle data, og får lavet nogle klare retningslinjer for eksperimentet,” forklarer han.

    Testforløbet mellem RUNI og Alexandra Instituttet er foregået gennem TechCircle the European Digital Innovation Hub (EDIH) i Midtjylland (forankret hos Erhvervshus Midt), hvor virksomheder kan få afklaret nye teknologiske muligheder.

    EDIH er støttet af Digital Europe programmet under den Europæiske Union og af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

     

    Sidst opdateret: 26. maj 2025