Gå til sidens indhold

Indhold er hentet

Indhold er hentet

Fortrolighed og optagelse ved arrangementer

Her kan du læse om vores retningslinjer for fortrolighed og optagelse, når du deltager i TechCircles arrangementer og forløb.

Et trygt og fortroligt rum

Formålet med mange af TechCircles møder og forløb er at skabe en åben og fortrolig ramme, hvor deltagende virksomheder og undervisere/oplægsholdere trygt kan sparre, dele ideer og drøfte konkrete udfordringer. Derfor vil vores møder og workshops som udgangspunkt ikke blive optaget (hverken lyd eller video).

Hvis der undtagelsesvis foretages optagelse af enkelte faglige oplæg (f.eks. en ekspert-præsentation uden deltagermedvirken), vil dette altid blive udtrykkeligt oplyst på forhånd, og deltagernes interaktion/drøftelser vil aldrig indgå uden forudgående eksplicit og individuelt samtykke.

Brug af AI-diktafoner og andet optageudstyr

For at beskytte deltagende virksomheders forretningshemmeligheder og skabe et fortroligt rum er det ikke tilladt at anvende egne AI-diktafoner, bærbare AI-optagere eller software til automatisk mødereferat/optagelse uden forudgående eksplicit og individuelt samtykke fra alle tilstedeværende.

Vi beder alle deltagere om at respektere dette, så vi sammen kan sikre et fortroligt rum. Hvis retningslinjerne ikke overholdes, kan det i sidste ende betyde, at man ikke kan fortsætte sin deltagelse.