Gå til hovedindhold

Digitale innovationsprojekter giver mulighed for tværnationalt samarbejde

Som en del af arbejdet i TechCircle rækker Food & Bio Cluster Denmark ud til de andre European Digital Innovation Hubs, de såkaldte EDIHer, for dialoger om samarbejdsmuligheder.

 Foto fra Enterprise Europe Network’s årsmøde 2023 i Bilbao
  • Læs op

Indhold

    Foto: Europa-Kommissionen

    TechCircle-partner Food & Bio Cluster Denmark er en mangeårig partner i Enterprise Europe Network (EEN). Et globalt netværk af erhvervsfremmeaktører, der hjælper små og mellemstore virksomheder (SMV’er) med international vækst og innovation. EEN har sit udgangspunkt i Europa-Kommissionen og er således også nævnt som oplagt samarbejdspartner for og aktør i de regionale EDIH’er – eksempelvis TechCircle - da EDIH’er hører under et andet af Europa-Kommissionens initiativer, Digital Europe-programmet. 

    Food & Bio Cluster Denmark er således også en erfaren og integreret del af EEN’s agrifood-sektorgruppe. Og i den sektorgruppe er der for øjeblikket dialoger med nogle af de regionale EDIH’er med agrifood i fokus i større eller mindre grad. 
    Et eksempel er spanske Andalucía Agrotech DIH, hvor Food & Bio Cluster Denmark’s mangeårige spanske EEN-partner fra Andalusia Trade deltager aktivt.

    ”Vores EEN-partner hos Andalusia Trade har i flere år hjulpet danske SMV’er bl.a. med kobling til teknologipartnere og ingrediensleverandører til gavn for SMV’ernes forretningsudvikling. Nu har vi muligheden for at udvide dette samarbejde, da vi begge deltager i regionale EDIH’er, så vi med fokus på samarbejde om temaer med digitaliseringsvikler bl.a. kan spotte fundingmuligheder til gavn for vores EDIH’er. Vi er begge erfarne matchmakere til EU-projektkonsortier såvel som godt vidende om fundingmuligheder,” siger Anders Skeem, der er International Manager i Food & Bio Cluster Denmark.

    Begge partnere tager også del i arbejdet i den nyetablerede tværnationale tematiske arbejdsgruppe for agrifood EDIH’er.

    Med udgangspunkt i sit kendskab til EEN’s struktur og kontaktflader tilbyder Food & Bio Cluster Denmark at skabe kontakt til udenlandske EDIH’er og deres interessenter, deriblandt SMV’er, uanset fagligt eller branchemæssigt fokus. For dialoger om samarbejdsmuligheder og muligheder for funding til at understøtte disse muligheder.

    Er du interesseret I at høre mere, kan du tag kontakt til:

    Anders Skeem
    International Manager
    Food & Bio Cluster Denmark
    Enterprise Europe Network DK
    as@foodbiocluster.dk

    Sidst opdateret: 10. juni 2024